Udgivet i Skriv en kommentar

Butikken er lukket lidt endnu, men der er altid åben i webshoppen

Næsten alle detailforretninger er fortsat lukket ned pga corona og jeg må heller ikke åbne butikken. Heldigvis er det stadig muligt at købe garn alligevel!

Webshoppen er åben 24 timer i døgnet og jeg arbejder fortsat på at få de sidste varer lagt ind, så man kan bestille hele butikken online 🙂

Jeg sender naturligvis varer til hele landet, men det er også muligt at bestille lokal afhentning i webshoppen og så afhente ved døren i butikken i Præstø. Ligeledes er der mulighed for lokal afhentning på Møn. Hvis du har valgt lokal afhentning kontakter jeg dig, når din ordre er klar til afhentning og så aftaler vi et tidspunkt.

I webshoppen er der mulighed for at betale på 3 forskellige måder: Med betalingskort (vælg e-pay løsning), med PayPal samt ved bankoverførsel. Når du betaler med bankoverførsel behandler jeg først din ordre, når jeg kan se at overførslen er gået igennem.

Hvis du har spørgsmål til bestilling i webshoppen eller hvis du har behov for anden form for vejledning skal du ikke tøve med at kontakte mig. Du kan ringe til mig på tlf. 20848013 eller skrive en mail til mig på eva@slowfashion.dk

Jeg skal bede jer om at respektere, at jeg ikke må åbne butikken. Som erhvervsdrivende har jeg pligt og ansvar for at overholde de regler og restriktioner, som regeringen udstikker.

Jeg glæder mig helt tosset til at kunne åbne butikken igen og byde jer alle sammen velkommen i den fysiske butik igen! Men indtil da er I mere end velkomne i webshoppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *